På denne side inviterer jeg dig ind i min tilgang, mit menneskesyn og mit virke – så du får mulighed for at mærke, hvem jeg er.
Psykolog, menneske og skaber af Levende Stilhed
Mit navn er Ann-Jeanett. Jeg er autoriseret psykolog og supervisor – men først og fremmest er jeg et menneske, der i mit eget liv har erfaret betydningen af fordybelse, stilhed og ægte kontakt.
Jeg skaber rum for fordybelse, samtale og nærvær, hvor mennesker igen kan finde hjem til deres inderste natur.
Med en baggrund som iværksætter og kreativ skaber siden 2010 kombinerer jeg psykologfaglighed med hjerte, intuition og erfaring for at støtte dig i din udvikling – som menneske, skaber og medmenneske.
Levende Stilhed er opstået ud af et dybt ønske om at skabe et sted, hvor du kan møde dig selv – med alt det, der er i bevægelse i dit liv.
Du er velkommen her.
Jeg arbejder med mennesker i mange forskellige livssituationer – men fælles for dem er, at det handler om skabelse og liv. Og om det igen og igen at finde hjem til den inderste natur:
Fertilitet, graviditet, fødsel og moderskab
Kunstnerisk proces og indre bevægelse
Livsudvikling, kvindeliv og eksistentielle overgange
Skabende virke, selvstændighed og lederskab – når det udspringer af hjertet
Min tilgang er helhedsorienteret. Her får både sind, krop og sanselighed ligeværdig plads. Der er ro til at lytte indad – og tid til at lade det, der vil vokse, folde sig ud i dit eget tempo.
Mit arbejde tager afsæt i det, der ikke kan måles – men som kan mærkes: forbindelsen, roen, bevægelsen, stilheden, kraften.
Jeg skaber rum, hvor du kan lande i dig selv. Hvor det indre får plads. Hvor livet kan folde sig ud – i dit tempo, på din måde.
Jeg tror på nærvær, ægthed og tillid.
På at det mest betydningsfulde ofte spirer i det stille, i det naturlige, i det nære.
Jeg tror på dyb kontakt.
På at stilhed kan være levende.
Og på at der er noget i dig, der allerede ved – men som måske har brug for tid og rum til at folde sig ud.
Levende Stilhed er skabt med det for øje:
Et sted med faglighed og ægte kontakt.
Et sted, hvor det bliver muligt at være med det, du er i – og finde klarhed derfra.
Jeg har mange års erfaring som aut. psykolog og supervisor, og har været iværksætter og erhvervsdrivende i +15 år.
Her kan du læse nogle af de områder, jeg særligt kan hjælpe med:
At sikre et rent rum i mig selv, er betydningsfyldt for min tilværelse, så jeg kan lytte og guide.
Ud over at værne om min familie, så er mit livsformål at fremme betingelser for harmoni, bevidst lederskab, hjertets resonans og naturlig vækst & væren
VÆR er mit kreative rum. Her omsætter jeg ord fra hjertet til grafiske kreationer til dig og til arbejdspladser og klinikker.
“
Jeg holder rum for dig,
så du kan lyse mere.
Jeg har en varm og nærværende tilgang.
Jeg læner mig ind i strømninger inden for compassionfokuseret psykologi, mindfulnessbaseret, metakognitiv, ACT og kombinerer dette med bevidsthed, hjertets intelligens, naturkontakt, kreativitet, meditation, grounding og et åbent syn på livet, samt viden om stilhed, nervesystemet og kroppens sprog og kommunikation.
På den måde er jeg holistisk og jeg har hjertet med i mit arbejde.
Her får du tid og plads til udfordringerne og det sårbare, og til at finde selvomsorg, styrke, levendehed og livskraft, og få forvandlet nuværende udfordringer til en ny livsgivende vej.
Du får konkrete redskaber tilpasset din hverdag.
Det er næring til krop & sjæl og understøtter din naturlige væren og indre visdom.
Du kan læse mere om mine udgivelser, uddannelse, erhvervserfaring her.
Jeg har kærlighed til vores fælles jord og til den levendehed, vi alle er en del af.
Jeg kender til tilstanden af levende stilhed, og jeg forstår og ved af betydningen af denne, for vores fælles verden og for lederskab.
Jeg har en faglig kærlighed til fremtidens børn – og har en hjerteambition i at understøtte nutiden i at sikre gode betingelser for at leve ægte for fremtidens børn.
Jeg tror på, at lederskab og arbejdsliv, der er inspireret af naturen, hjertet og levende stilhed, består i længere tid og bringer de største forandringer og forgangspersoner med sig.
Jeg tror på, at du som menneske er vigtig i denne verden, og det du gør med dit liv, dit virke og lederskab, skaber et aftryk og en mulighed for vores fælles vej.
Jeg tror på, at levende stilhed – en tilstand af indre ro og forbundethed – er nøglen til personlig vækst og meningsfuldt virke & lederskab. Mit formål er at guide dig til at genfinde denne stilhed, som er levende og naturlig, så du kan leve, skabe og lede med autenticitet, klarhed og hjerte.
I stort set hele mit liv har jeg arbejdet med den inderste natur på en grounded og fordybende måde. Min forståelse af dette er at være in tune med det, der er større end mennesket.
Mit menneskesyn indeholder, at vi alle er her på jorden for at lære, udvikles og forædles, og jeg har beskæftiget mig med holistiske tankegange i hele mit liv.
Igennem nærvær og kontakt med nuets kropslige sanseoplevelser kan alle, der ønsker det, bevæge sig til en fordybelse af livet og sit eget potentiale og livsformål.
LEVENDE STILHED APS
BLEGBANKEN 3, 2. SAL,
7100 VEJLE
TELEFON: 3199 8000
MAIL@LEVENDESTILHED.DK
CVR: 43417251
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag 8 veje til at få mere hjertebaseret & livgivende lederskab
Copyright © 2025 levende stilhed. All Rights Reserved.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at benytte hjemmesiden, accepterer du brug af cookies.