
Hvorfor kan et livgivende lederskab skabe en sundere organisation?
Til jer der vil en større balance og en stærkere virksomhed.


Hvad betyder livgivende? Og hvordan er det inspireret fra det regenerative?
- Regenerativ betyder i sin enkelthed at forny sig selv: at noget er i stand til at skabe og genskabe sig selv ved egen kraft og dermed har en naturlig, cyklisk og levende form.
- De betingelser, der fremmer, at noget kan generere sig selv, er i naturens sammenhæng f.eks. luft, næringsstoffer, jord, vand og varme – i den rette sammenhæng og i en balance, som passer til naturens liv og cyklus.
- En livgivende virksomhed er således en arbejdsplads med en vital, næringsrig, sund og livgivende form, der understøtter levendehed, naturlig vækst og cyklisk balance og blomstring.
- Et livgivende lederskab har derfor bl.a. øje for de betingelser, kulturer og værdier, der er tilstede i virksomheden, som kan understøtte vitalitet og liv.
En virksomhed kan i dette perspektiv forstås som en levende helhed med en DNA
…og som CEO eller leder er dit spørgsmål til dig selv dagligt derfor, hvordan denne levende helhed – som du har kærlighed til – får de rette betingelser til liv, og hvordan der passes på levendeheden og vitaliteten i virksomheden. Dermed bl.a.
- Hvilken kultur og hvilke værdier er grundlaget for den levende helhed og den DNA, der er?
- Hvordan kommer virksomheden af med sine naturlige affaldsstoffer?
- Hvilke feedbackveje er i overensstemmelse med den levende helhed?
- Hvordan er den psykologiske tryghed, næringsstoffer, sundhed, vitalitet og sikkerhed bedst tilstede?
- Hvordan undgås ødelæggende faktorer som f.eks. stress og psykologisk utryghed?
- Hvilke elementer og betingelser fremmer naturlig og personlig vækst og vitalitet for alle dele af den levende helhed og dermed alle ansatte?
- Hvilken ånd og fremmende faktor ønsker du som CEO og leder selv at være i virksomheden?


LAD OS FINDE JERES VEJ
Hvis du forestiller dig, at din arbejdsplads er en levende helhed, hvad kendetegner så denne levende helhed?
Hvad giver den luft?
Er der noget, der stresser den?
Hvordan er dens sundhed?
Har den det godt?
Er den glad?
Hvilken stemning har den oftest?
Hvad er dens formål?
Hvor er den på vej hen?
Hvad giver den meningsfuldhed?
Hvilken DNA har den?
Hvad giver den “liv”?
Hvis du forestiller dig, at alle medarbejdere, ledere og kolleger på din arbejdsplads er en del af denne levende helhed, hvilke potentialer og kvaliteter har den levende helhed så?
Hvad kan du være særligt taknemmelig for?
Hvilke mennesker værdisætter du særligt?
Hvis du ser dig selv som en del af denne levende helhed, hvad bidrager du så særligt med for en energi?

- Regenerativt lederskab og en regenerativ arbejdsplads tager udgangspunkt i at sikre betingelser for, at den levende helhed hver dag kan regenererer sig selv. At den skaber og genskaber liv.
- Et sådant lederskab handler bl.a. om at skabe betingelser for, at medarbejderes levendehed aktiveres og bringes i spil. Det handler om betingelserne for at undgå det, der skaber stress og sygdom, så den levende helhed har et godt fundament at skabe, producere, ordne, gøre, lave mv. fra.
- En regenerativ arbejdsplads er rar at være på, fordi der er øje for at fremme det, der skaber liv, og undgå det, der mindsker liv. Der er øje for balancen. Der er øje for, at du er et menneske. Et HELT menneske.
- Det er kulturen, værdisættet, levemåden og selve ånden i virksomheden, der er værd at kigge på.
Sådan kommer I igang med en livgivende organisation
Spørg jer selv:
Hvilken DNA har jeres arbejdsplads? Og hvordan får den betingelser for at skabe og genskabe liv?
START med at definere jeres livsformål, kultur og værdisæt:
- Livsformålet er det, som I øverst stræber efter og dermed det formål, som er livgivende og er årsagen til jeres EKSISTENS som virksomhed – alle ansatte i virksomheden skal kende dette livsformål – og alle ansatte skal kunne se, at dette livsformål er i overensstemmelse med dem selv.
- Værdisættet er de leverammer, I LEVER efter – hold jer gerne til 2-3 værdier (max 5). Det er vigtigt at værdierne integreres i kulturen, således at kulturen bygger på, hvordan I som arbejdsplads GØR værdierne.
- Kulturen er det, I reelt set GØR – få defineret jeres kultur og se også det, der skaber stress, ubalance, usundhed og eventuelt psykologisk utryghed. Se både på organisationen og relationerne mellem hinanden. Og begynd at få integreret værdierne og livsformålet i kulturen. Se også på, om alle ansatte har betingelser, der skaber regenerativ mulighed, vitalitet og naturlig vækst.
- Ånden er den ånd, du som leder eller CEO har af afsæt for stemning, energi og højere budskab i virksomheden. Din egen DNA og energi er en stor del af den ånd, der er i virksomheden, og derfor har det en stor betydning, at du er bevidst omkring denne – og er tydelig i dine værdier og livsformål.
Jeg kommer gerne og hjælper jer med at facilitere en workshop eller temadag omkring regenerativ lederskab, arbejdsplads, værdisæt, livsformål eller kultur.
Jeg tilbyder dig også 1-1 sessioner omkring det at være direktør/leder og at være ånden i virksomheden.
Jeg byder også gerne ind med en workshop for hele jeres ledelse med mulighed for at tale om de ting, der står i vejen for det regenerative, balancen og værdierne.
JEG HEDDER ANN-JEANETT.
Jeg er erhvervspsykolog med stor erfaring i livgivende lederskab og business.
Jeg har en helhedsorienteret tilgang til mennesker og virksomheder, og jeg er både uddannet supervisor og aut. psykolog – med bred erfaring som iværksætter, leder, CEO og i værdibaseret og regenerativt lederskab og virksomhedsdrift.
Lad os skabe kontakt.


